Er det dig eller dit barn, der har brug for en mobiltelefon?
Hvis du har børn i skolealderen, er svaret højst sandsynligt, at det er dig, der har behovet. Mobiltelefonen gør det muligt for os at være i kontakt med børnene, når de er væk hjemmefra. Vi kan godt lide tanken om, at børnene har et sikkerhedsnet og altid kan komme i kontakt med os.
Mange fraskilte forældre ser ligeledes mobiltelefonen som en god måde at holde kontakten med barnet på.
Der er slet ingen tvivl om mobiltelefonens mange fordele. Muligheden for altid at kunne komme i kontakt med hinanden er vigtig for det moderne og travle menneske.
Men intet er gratis, og ethvert teknologisk fremskridt, der giver sådanne fordele, har også omkostninger – ikke mindst når det handler om unge mennesker.
Så hvad skal du overveje, når barnet plager om en mobiltelefon?
Først og fremmest skal du være opmærksom på, at barnet vil bruge mobiltelefonen til alle mulige andre – og sjovere – ting end at snakke med dig. Det øger risikoen for voldsomme telefonregninger pga. dataforbrug eller de frygtede køb via mobiltelefonens apps.
Mange forældre fortæller, hvordan deres børn er nærmest besatte af mobiltelefonen.
Telefonen skal være inden for rækkevidde dag og nat, så barnet ikke går glip af den mindste sms eller opringning. En sådan afhængighed kan være udtryk for, at barnets selvværd er afhængigt af antallet af henvendelser. En sms bliver således set som et udtryk for modtagerens vigtighed: "Der er nogen, der vil mig noget!" Det forøger modtagerens selvtillid og selvværd.
Det er især udpræget for teenagere, der kæmper med identiteten og den sociale status. Telefonen øger ikke kun muligheden for at dyrke vennerne og det sociale liv; mobiltelefoni bliver også et udtryk for den accept, der er så vigtig for teenageren.
Når mobiltelefonen imidlertid bliver langt mere end et kommunikationsmiddel og nærmest overtager kontrollen med et barns liv, har forældrene al mulig grund til at blive bekymrede.