Mød Hr. Altidtravltsen og kom med på en drømmerejse til barndommens land

Voksne skal lære at lege igen

Børn har ingen bekymringer. De hopper i sofaen uden at tænke på om de kommer til skade.

Tit har jeg tænkt: Hvor ville det være befriende, hvis jeg ikke behøvede at tage stilling til konsekvenser – bare for en stund.

Tænk hvis der var et sted, hvor vi voksne kunne fordybe os i leg på samme vilkår som børn. Glemme tid og sted og lade os opsluge uden at tænke på konsekvenser og ansvar.

Lego House er et rum hvor voksne kan øve sig i at give slip og fordybe sig.

Voksne tænker for meget

I Legoland ser jeg børn der trækker i armene på deres mor og far.

Vi skal sprøjte med vand, råber de.

Andre tigger om is eller popcorn. Et andet sted er ungerne stukket af for at lege i Ninjago land. Børnene er fulde af liv og kan ikke styre deres lyst til at lege og opleve.

Men de voksne… Deres øjne afslører at de ikke kan slappe af. De er glade for børnenes begejstring, men de kan ikke give slip. De har et ansvar. Det er svært at være både forældre og barn på samme tid.

De har travlt med at passe på børnene. Travlt med at tænke på hjemturen og aftensmad. Travlt med i morgen og næste uge.

• Låste jeg bilen?
• Bliver børnene våde?
• Vi skal købe tykmælk i morgen…

Travlt med at tænke. Ahr, slap nu af.

Det mest svigtede barn

Det er sjældent at jeg ser forældre slappe af på samme måde som børn. Det er på tide at vi sætter det voksne barn i centrum. Giver de voksne en mulighed for at lege – sammen med deres børn.

Lego House har rammerne for at de voksne kan give slip. Derfor har jeg lavet denne bog. Den hjælper de voksne med at finde barnet i sig selv igen.

Som der står i Blå Zone: "Efterlad venligst dårligt humør og voksenrationale uden for døren".

Det mest svigtede barn er det voksne barn. Vi må ikke glemme det.

Lad børnene hjælpe

Børnene kan hjælpe de voksne med at finde legebarnet frem igen.

Idéen er at bogen også kan trykkes som malebog. Historien henvender sig til den voksne. Og figurerne giver børnene mulighed for at give de voksnes grå hverdag kulør.

Historien om Hr. Altidtravltsen er en trist historie. En mand der har glemt at lege. Han har en grå hverdag fyldt med beslutninger og ansvar.

Men sammen med sin søn kan han finde evnen til at lege igen. Lad børnene lægge farver på den triste historie. Give den liv.

At lege er at leve.